Det er lang tid siden at jeg sidst har haft tid til at skrive på min blog, men set i lyset af at jeg atter har gennemført et Birkebeinerritt i Norge, da synes jeg at det må være på tide med endnu et indlæg.
Forberedelsen til 2009 udgaven af Birkebeineren startede sådan set allerede nogle timer efter at 2008 udgaven var vel overstået. Til dels som led i væddemål og moderat gruppepres fra mine norske kollegaer.
Så henover sommeren har jeg trænet omkring et par tusinde kilometer i skov og på landevej. Det kunne være blevet til mere, men tiden har ikke været til det. Til alt held har jeg fundet en træningsmakker på raceren, nemlig Bjarne som jeg iøvrigt kender fra Farum LF. Det er rart at blive "mindet om" at det er tid til at cykle. På MTB´en er det blevet til ture med selskab af fruen eller alene. Mine ture har primært ligget i skovene omkring Farum Sø og Værløse, samt på det røde spor i Hareskoven.
Birkebeineren 2009 startede hjemmefra (i bil) i strålende vejr og 26 grader. Da jeg nåede Norge og talte med mine partnere deroppe, kunne jeg konstatere et truende indslag af polarvind og regn på fjeldet ved Rena (hvorfra vi skulle starte).
Logistik setup var der ikke meget af: vi skulle fra Oslo til Trysil (i bil - cyklerne på taget i regnvejr), hvor vi overnattede næsten alene på det fine Radisson SAS hotel. Super mad og gode rum. Imidlertid bliver jeg altid 110% stresset når jeg skal cykle løb, så jeg endte med at få en noget middelmådig nattesøvn. På hotellet var de så venlige at lade os stille cyklerne i bagageopbevaringsrummet. Vi var ikke de eneste. Faktisk var der en del danskere (Rivette cykler). Vores kæder var allerede godt våde, så de fik en præventiv gang "Ultra Wet Resistant" olie.
Fra Trysil gik turen (i bil - cyklerne igen på taget) i p....hamrende regnvejr og cirka 7 grader plus til Rena kl. 05:30 om morgenen. Ole Anders skulle starte i en pulje kl. 8, mens Fredrik og jeg havde starttider henholdsvis 10:15 og 10:50.
Vi parkerede i Rena og begav os ud i mængden af cyklister, biler, kontrollanter og godtfolk iøvrigt. Stort og interessant show i sig selv. Jeg kan referere fra NRK´s undersøgelse: cirka 50% af cyklerne i dette løb koster over 25.000 NOK. Målgruppen er hovedsageligt mænd i alderen 35 - 55 år med en indtægt over 500.000 NOK om året. Således beriget med nyttig information kan man selv danne sig et indtryk af omfanget af arrangementet og Norges BNP.
Det er et utroligt velorganiseret arrangement iøvrigt. Det eneste der ikke var velorganiseret var sådan set min påklædning. Jeg var ikke forberedt på det kolde vejr, og min ellers glimrende regnjakke lå hjemme i Farum. Ergo måtte jeg bidrage med 1.200 NOK til Norges BNP ved at investere i en ellers glimrende dublet til min regnjakke derhjemme...
Ærmerne kan dog lynes af, og da regnen stilnede af da jeg skulle starte, valgte jeg at anvende jakken som vindvest istedet.
Ude på ruten gik det super. Mine mellemtider lå som forventet og da jeg havde taget fornuftige dæk (Nobby Nic) på cyklen, da kunne jeg køre på de stræk hvor mange (slickdæk) måtte stå af og trække. Især på nedadpartierne med sten under mudderet kunne jeg tage fra og avancere. Til gengæld var der nogle stygge opad partier hvor alle måtte af og trække, idet mudderet simpelthen var for voldsomt.
Rosinbakkerne tog jeg i stiv arm og derefter kom krisen... henover fjeldet ved Sjussøen var det simpelthen så svinekoldt at mit ene ben krampede til lige over knæet. Da jeg stod af for at strække det, tog bagsiden af låret fat med krampe. Så stod jeg dér og lignede en der havde lagt en kage etc. Men det gik over - sådan da - og jeg kunne noget forsinket fortsætte. Efter fjeldet kommer der nogle nedkørsler på asfalt. Her kan man virkelig få speed på drengen, men samtidig blev jeg atter kølet ned på benene. Krampe igen. Nu i begge lår lige over knæet. Så alle mine fine tider opad, blev sat til nedad. Jeg krampede mig igennem med betragteligt tidstab. Kom i mål i tiden 4:49:13, hvilket jo er langsommere end i 2008.
Til gengæld erfarede jeg efterfølgende at stort set alle var mellem 20 og 30 minutter langsommere end i 2008. Dette tilskrives vejrliget og forholdene på ruten.
Jeg må sige at det var mudret, men ikke værre end det kan være i en dansk skov om efteråret. For mit vedkommende var det påklædningen der simpelthen ikke var i orden. Jeg var ikke forberedt på den temperaturforskel fra Danmark til Norge. Det har jeg lært noget af til næste gang.
Efter løbet tog vi bus fra Lillehammer til Rena (2 timer) og derefter bil fra Rena til Oslo (3 timer). I Oslo skulle vi på Microbryggeriet og drikke øl (surprise!) men først et bad på Grand Hotel. Jeg drak øl 23:30. I seng igen ved 2 tiden og op næste morgen 06:30 for at køre tilbage til Danmark.
Forresten en lille kuriøsitet på vejen til Rena inden vi skulle cykle. Der ligger et bolleland. Normændene syntes selvfølgelig at jeg som dansker måtte derind. Hvordan kan det være at visse "ord" kendes udover landets grænser? Bollelandet er nu ret uskyldigt - og såmænd blot en bager der har specialiseret sig i at bage nogle gode boller og sælge disse i store kvanta.
