torsdag den 24. september 2009

Fly Fisher Federation Denmark

Havde en lille fisketur i FFFD regi til en ikke så kendt plads på Sjælland. Lagde ud i strålende solskin og havblik - forhold der normalt betyder "vanskeligt" fiskeri efter havørred.

Imidlertid spottede vi fisk allerede da vi stod ved bilerne for at klæde om, så dagen begyndte da godt i den henseende.

Fiskene var dog ikke i bidehumør. De fulgte fluen og stødte til den, men hugge ville de ikke.

Nu går jeg ret så konsekvent med små mysisfluer på denne årstid. De er enkle at binde og normalt gode til at trigge et hug fra ørred.

Dette skete da også efter at vinden var frisket betragteligt op. Der må gerne være bølger der brækker når jeg fisker, for så kan jeg fornemme at ørrederne er mindre sky.

Fornemmelsen var rigtig. Fisk til undertegnede og Lars (til højre). Dejligt.

Ingen kommentarer: